Talent Acquisition Associate til at sikre virksomhedens fremtidige vækst

Som  Talent Acquisition Associate tilbydes du en nøglerolle i udviklingen af vores internationale virksomhed. Vi tilbyder en unik mulighed for personlig og faglig udvikling, ved at give dig stort ejerskab og ansvar fra start. Du vil få mulighed for at sætte dit aftryk på udformningen af strategiske pejlemærker omkring vores rekrutteringsplan på tværs af vores internationale afdelinger, komme ud over rampen med vores employer branding og udvikle yderligere på organisatoriske strukturer.

Bliv en aktiv del i at løfte Presidents Institute til næste niveau

Som vores Talent Acquisition Associate vil du blive ansvarlig for eksekveringen og udviklingen af vores rekruttering- og onboardingprocesser i takt med at vi hos Presidents Institute fortsætter med at skalerer forretningen yderligere. Vores vision er at skabe de bedste og mest innovative uddannelse- og udviklingsprogrammer for ledere i Norden, hvilket kræver at vi tiltrækker de dygtigste mennesker på de helt rigtige tidspunkter. 

Du tilbydes en unik mulighed for at sætte dit præg på opbygningen af en innovativ og nytænkende organisation, som søger de mest drevne og motiverede kandidater. For at sikre din udvikling, tilbyder vi:

  • Ansvar for projekter med stor indvirkning og som konstant vil presse dig ud af din komfortzone
  • Kontinuerlig feedback og træning fra ledelsen i Presidents Institute samt rekrutteringsansvarlige på tværs af organisationen
  • Mulighed for at arbejde med national såvel som international organisationsudvikling og rekruttering
  • Projekter som muliggør en hurtig vej til en ledende stilling i vores virksomhed eller vores gruppe
  • Uddannelse i forståelsen af og arbejdet med personlighedstest

Dine ansvarsområder

Du vil blive en central del af vores hovedkontor i hjertet af København og arbejde direkte med vores CEO og den øverste ledelse. Dine ansvarsområder vil indebære, at:

  • Påvirke den strategiske retning for den fremtidige udvikling af vores organisation
  • Tiltrække, vurdere og ansætte de bedst mulige kandidater lige fra associates til CEO’s i tæt samarbejde med resten af teamet
  • Tage ejerskab over eksekvering og videreudviklingen af ​​vores rekrutteringsproces fra A-Z
  • Hjælpe med at forbedre vores onboardingproces og employer brand i samarbejde med ledelsen
  • Skabe relationer og opbygge puljer af talenter for fremtidig rekruttering
  • Have mulighed for at præge din rolle og dine ansvarsområder i den ønskede retning, i takt med at organisationen vokser

Du har en stor interesse i mennesker og processer

Som vores næste Talent Acquisition Associate skal du være en af de personer, der værdsætter relationer med andre, såvel som formår at have styr på detaljerne, for at være i stand til at skabe de bedst mulige processer. For at blive succesfuld må du dele vores passion for at bygge virksomhed og besidde en usammenlignelig arbejdsmoral. Vi stræber efter at forblive et progressivt, dynamisk, flad-struktureret og tempofyldt miljø, der besidder et sæt af principper centreret omkring gennemsigtighed, ejerskab og en iværksætterånd. For at blive succesfuld i rollen skal du, foruden at dele vores principper, også: 

  • Have færdiggjort en bachelor- eller kandidatuddannelse inden for et relevant område og med stærke karakterer
  • Være god til at opbygge relationer med alle typer af personer, uanset professionel position
  • Arbejdserfaring fra relevante stillinger, hvilket kan være opnået sideløbende med eller efter endt uddannelse
  • Besidde skarpe kommunikative evner, både på skrift og i tale på flydende dansk og engelsk
  • Have et naturligt koordinerende gen, der sikrer optimale processer
  • Være klar til at blive en del af en organisation, der altid fokuserer på næste skridt 

Om os

Presidents Institute er en af Nordens ledende facilitatorer af toplederes udviklings- og uddannelsesprogrammer med over 1200 aktive topledere som medlemmer. Vi er aktive i Danmark, Sverige, Norge og Finland med 60 dedikerede medarbejdere og med hovedkontor placeret i hjertet af København. Vores vision er at skabe det bedste og mest innovative udviklings- og netværkshus på international plan, da vi anser læring og udvikling som en livslang rejse og en nødvendighed for, at nutidens ledere kan forme fremtidens organisationer.

Vi er en integreret del af en global investeringsgruppe med en portefølje af virksomheder på omkring 300 mio. dollars. Gruppen har over 500 medarbejdere og aktiviteter fra Hong Kong til Mexico og en lang track record for succesfulde exists med investorer som Goldman Sachs, Alibaba og Verdensbanken.

Start dato

Hurtigst muligt. Du er meget velkommen til at kontakte vores Management Associate, Andreas Starup Kjær på ask@presidents.eu, hvis der skulle opstå spørgsmål til stillingen og/eller Presidents Institute.

Apply for this Job

* Required