Trives du i et tempofyldt miljø, hvor du får et enormt ansvar? Vil du være en del af et ekstraordinært iværksætterteam med unge, motiverede og ekstremt drevne mennesker? Og er du nysgerrig på at skabe relationer og finde komplekse løsninger til nogle af Danmarks største virksomheder? I så fald er du muligvis vores Strategic Partnership Manager

Som vores Strategic Partnership Manager får du den unikke mulighed at blive en nøglespiller i et af Danmarks største udviklings- og uddannelseshuse for erhvervsledere. I stillingen vil du have det fulde ansvar for at finde løsninger på nogle af vores største og mest komplekse salg. Desuden vil du arbejde ud af vores hovedkontor i hjertet af København, hvor vi vil give dig:   

  • En mulighed for strategisk såvel som operationel erfaring i en voksende virksomhed, hvor dit arbejde og resultater er tydelige og betydningsfulde for vores forretning
  • Uvidelse af dit c-netværk via unik adgang til vores netværk af ledere og investorer
  • En chance for tæt samarbejde med vores CEO på vores B2B strategi
  • Udvikle strategiske partnerskaber med nogle af erhvervslivets største organisationer
  • Ubegrænset vækstpotentiale i vores organisation - vi tror meget på og har en stærk historik for at forfremme internt 

Dine ansvarsområder

Dit ansvar vil være at skabe stærke B2B relationer og salg, hvilket betyder, at du skal:

  • Konstant udvikle og forbedre vores B2B salgsstrategi
  • Række ud til virksomheder og konvertere potentielle kunder til betalende virksomheder
  • Lukke salg over telefon eller via personlige møder
  • Etablere og vedligeholde relationer til centrale partnere

Det forventer vi af dig

Du har en usammenlignelig arbejdsmoral med en høj sans for urgency. Du skal besidde et enormt drive og være i stand til at levere under stort pres. Vores kultur er rodfæstet i stærke principper omkring ejerskab, transparens og høje forventninger. Desuden er du ydmyg og deler vores interesse for at drive virksomhed. Vi betragter desuden disse egenskaber som vigtige:  

  • Har minimum 2 års erfaring indenfor sponsorsalg, mediesalg, B2B eller B2C salg, med enestående resultater
  • Er en fremragende kommunikator specielt mundtligt
  • Er selvkørende af natur, har et højt drive 
  • Elsker at opbygge og pleje relationer
  • Har en naturlig evne til at få folk til at føle sig godt tilpas omkring dig

Om os

Presidents Institute er en af Nordens ledende facilitatorer af toplederes udviklings- og uddannelsesprogrammer med over 1200 aktive topledere som medlemmer. Vi er aktive i Danmark, Sverige, Norge og Finland med 45 dedikerede medarbejdere og med hovedkontor placeret i hjertet af København. Vores vision er at skabe det bedste og mest agile udviklings- og netværkshus på international plan, da vi anser læring og udvikling som en livslang rejse og en nødvendighed for, at nutidens ledere kan forme fremtidens organisationer.

Vi er en integreret del af en global investeringsgruppe med en portefølje af virksomheder på omkring 300 mio. dollars. Gruppen har over 500 medarbejdere og aktiviteter fra Hong Kong til Mexico og en lang track record for succesfulde exists med investorer som Goldman Sachs, Alibaba og Verdensbanken.

Start dato

Hurtigst muligt. Du er meget velkommen til at kontakte vores Management Associate, Andreas Starup Kjær på ask@presidents.eu, hvis der skulle opstå spørgsmål til både stillingen og/eller Presidents Institute.

Apply for this Job

* Required