Trives du i et tempofyldt miljø, hvor du får et enormt ansvar? Vil du være en del af et ekstraordinært iværksætterteam med unge, motiverede og ekstremt drevne mennesker? Og er du passioneret om datadrevne relationer gennem strukturerede markedsføringsprocesser? I så fald er du muligvis vores Performance Marketing Manager.

Som vores Performance Marketing Manager får du muligheden for, at være med til at bygge nordens førende udviklingshus for topledere. Ved at give dig ejerskab over vores presale vil vi konstant skubbe dig ud af din komfortzone. Du vil arbejde fra vores hovedkontor i København og for at sikre en kontinuerlig vækstkurve, giver vi dig:

  • Ansvar for projekter med stor indvirkning, som konstant vil presse dig ud af din komfortzone
  • Workshops, mentortræning og kontinuerlig feedback for ledelsen i Presidents Institute og ledere på tværs af vores investorers portefølje af virksomheder
  • International eksponering hvor du vil udvide dit netværk
  • Værktøjer til personlig udvikling og træning til at accelerere din karriere

Dine ansvarsområder

Din primære opgave vil være at blive den bedste til at opbygge vores eksterne markedsføring, hvilket indebærer, at du er ansvarlig for vores:

  • Daglige markedsføringsinitiativer til både partnere og virksomheder på SoMe
  • Leadgenerings af de rigtige prospekter til vores Sales Associates, så vi får de rigtige partnere ind i Presidents Institute
  • Leadnurturing, så vi sikrer den rigtige journey for vores leads, inden vi ringer til dem
  • Ekstern kommunikation til bestyrelsesmedlemmer, entreprenører, direktører og topledere

Hvad vi forventer af dig

Du har en uovertruffen arbejdsmoral med en høj forståelse for urgency. Du har et enormt drive og et ønske om at være den allerbedste til det, du gør. Du tager ejerskab på alt, hvad du gør, er proaktiv og pligtopfyldende. Dertil er du ydmyg, og du deler vores passion for at bygge nye virksomheder. Derudover forventer vi, at du:

  • Har 2+ års erfaring med fremragende præstationer inden for marketing
  • Har EU arbejdstilladelse
  • Er flydende i dansk og engelsk både skriftligt og mundtligt
  • Er en fremragende kommunikator specielt mundtligt
  • Elsker at opbygge og pleje relationer gennem brug af data
  • Har en naturlig evne til at få folk til at føle sig godt tilpas omkring dig

Om os

Presidents Institute er en af Nordens ledende facilitatorer af toplederes udviklings- og uddannelsesprogrammer med over 1200 aktive topledere som medlemmer. Vi er aktive i Danmark, Sverige, Norge og Finland med 45 dedikerede medarbejdere og med hovedkontor placeret i hjertet af København. Vores vision er at skabe det bedste og mest agile udviklings- og netværkshus på international plan, da vi anser læring og udvikling som en livslang rejse og en nødvendighed for, at nutidens ledere kan forme fremtidens organisationer.

Vi er en integreret del af en global investeringsgruppe med en portefølje af virksomheder på omkring 300 mio. dollars. Gruppen har over 500 medarbejdere og aktiviteter fra Hong Kong til Mexico og en lang track record for succesfulde exists med investorer som Goldman Sachs, Alibaba og Verdensbanken.

Start dato

Hurtigst muligt. Du er meget velkommen til at kontakte vores Management Associate, Andreas Starup Kjær på ask@presidents.eu, hvis der skulle opstå spørgsmål til både stillingen og/eller Presidents Institute.

Apply for this Job

* Required