Vildt! Du har nu taget det første skridt mod din nye stilling i Dept på Christianshavn. Klar til at tage det næste…?

Paid Search Consultant - prøv engang at sige det højt for dig selv. Det lyder da meget godt, ikke? Stillingen er dog mere ligetil, end navnet måske antyder. I virkeligheden betyder det bare én, der blander data, analyse, strategi og forretningsforståelse sammen i den helt rigtige ratio til… målbare resultater! 

For er der noget, vi elsker, så er det målbare resultater - og helst de gode af slagsen. Vi er nemlig (nogen af os, bevares) en flok talnørder, og vi nyder det digitale univers af data og tracking. Men vi har brug for en mere på holdet.

Vi ser PPC annoncering som en af de vigtigste discipliner til at skabe online succes for vores kunder - annoncørerne. PPC dækker over flere spændende områder, med Paid Search/SEA som det primære felt, men er også dækkende for de mere upper funnel kanaler som Paid Social, Display- og YouTube-annoncering. Paid Search er vores kernekompetence og -forretningsområde, men vi har brug dig til at blive endnu stærkere. Som PPC Consultant hos Dept vil du opleve at der er højt til loftet og kort til kaffemaskinen, så længe dine vilde og innovative påfund bliver tøjlet af de føromtalte… cold numbers

Der er en kæmpe gevinst at hente for virksomheder (og forbrugere), der målretter og laver velovervejede strategier for Paid Search kampagner og deslige. Derfor skal du selvfølgelig have evner inden for strategisk planlægning, god forretningsforståelse og ønsket om at opnå mærkbare resultater inden for PPC-annoncering - stating the obvious here. 

Du bør selvfølgelig på forhånd være bekendt med termer som  CPC, CTR, CPA og ROAS, og når du hører om platforme som Google Ads, Analytics, Merchant Center, Facebook Ads Manager og Bing Ads, så begynder det helt at snurre i fingerspidserne. Hvis du så oven i købet er villig til at svømme over Øresund eller gå til Slagelse for at komme i mål med et projekt...     

Ja, så fortjener du at høre lidt om alt det lækre vi kan tilbyde - som fx muligheden for at arbejde fra andre europæiske Dept-kontorer, de venskabelige og kompetente kollegaer og den fleksible arbejdsplanlægning (du kan sågar arbejde hjemmefra). Eller hvad med årlige julefrokoster, sommerfester og Dept Festival i Holland?

Vi nyder at mødes uden for arbejdstiden i både faglige og knap så faglige sammenhænge, dyste i bordfodboldturneringer og generelt skabe et hyggeligt og dynamisk arbejdsmiljø - det skal du selvfølgelig også tage med i overvejelserne.   

Tilbage til dine arbejdsopgaver - du kommer altså til at arbejde med et af de mest spændende felter indenfor digital marketing og du vil indgå i et team af mere end 10 skarpe PPC eksperter. I samarbejde med vores Directors, Leads og andre konsulenter skal du udvikle og implementere Paid Search- og andre PPC-strategier for en række af vores internationale kunder, der spænder over en lang række industrier som ecommerce, fashion, travel og software blandt mange flere.

Du bliver ansvarlig for den daglige kontakt med kunderne og skal i samarbejde med de relevante kolleger:
1) Optimere kanalernes strategiske retning og udvikling
2) Udføre daglige performance-forbedringer
3) Rådgive om innovative optimeringer
4) Lave pålidelige performance-rapporter.

 DIG

  • Du har gerne 1-2 års erfaring med Google Ads herunder udbygning af Paid Search-kampagner, -strategier og -roadmaps
  • Erfaring med Google Analytics, Bing Ads, Facebook Ads og LinkedIn Ads er en fordel men ikke et krav
  • Er vant til at arbejde resultatorienteret
  • Har ønske om og mod på at lære mere om PPC annoncering herunder særligt Paid Search
  • Er flydende på dansk og engelsk
  • Er vant til at arbejde med Excel/Google Sheets 
  • Har en Master i Business eller et andet analytisk område
  • Føler dig hjemme inden for online marketing, annoncering og teknologi 

VI TILBYDER

  • Muligheden for at arbejde i et af Europas fedeste (data-drevne, analytiske og forretningsorienterede) bureauer
  • At du kan slå tøjlerne sammen med pionerer inden for digital marketing
  • Mulighed for at arbejde med store internationale kunder som Jysk, Hunkemöller og Samsung
  • En lækker, sund og varieret frokost
  • En masse sjove begivenheder som fredagsbarer med tema, firmafester osv.
  • En arbejdsplads i et nyt moderne kontor med flere balkoner ud mod Christianshavn Kanal
  • Opstigning fra metroens undergrund og BUM - så har du din arbejdsplads inden for 50 skridt 

Din løn vil blive baseret ud fra erfaring og kompetencer.

HVEM ER VI?

Hej, vi er Dept – et internationalt, digitalt bureau med over 1300 erfarne tænkere & skabere. Et bureau, der forener kreativitet, teknologi og data. Vi genopfinder og accelererer din digitale virkelighed ved at skabe oplevelser, som brugerne vil have, og som virksomheder har brug for. www.deptagency.com

Vi glæder os til at høre fra dig!

Apply for this Job

* Required