Jobbeskrivelse 

Trives du i et tempofyldt miljø, hvor du får et enormt ansvar? Vil du være en del af et ekstraordinært iværksætterteam med unge, motiverede og ekstremt drevne mennesker? Og er du nysgerrig på eller passioneret omkring investeringer? I så fald er du muligvis vores Partner Relations Manager.

 

Om os

CVX bygger Danmarks førende venturekapital investor. Vi investerer i nøje udvalgte vækstvirksomheder i samarbejde med vores mere end 360 aktive angel investorer, og vi har hjulpet mere end 100 virksomheder med at vækste ved at give dem kapital, viden og netværk.

 

Hvad vi tilbyder dig

Som vores Partner Relations Manager. får du muligheden for, at være med til at bygge Danmarks førende venturekapital investor. Ved at give dig ejerskab over vores partnerrelationer vil vi konstant skubbe dig ud af din komfortzone. Du vil arbejde fra vores HQ i København og for at sikre en kontinuerlig vækstkurve, giver vi dig:

  • Muligheden for at få operationel erfaring i en startup, hvor både dit arbejde og resultaterne er meget håndgribelige og virkelig betyder noget for virksomheden
  • Strategeisk frirum i tæt samarbejde med vores CEO omkring vores salgsstrategi
  • Ubegrænset vækstpotentiale i vores virksomhed - vi tror stærkt på og har en track record for at forfremme internt

 

Dine ansvarsområder

Din primære opgave vil være at blive den bedste til at sælge partnere ind i CVX, hvilket indebærer, at du:

  • Identificerer potentielle investorer
  • Rækker ud til og konverterer potentielle investorer til betalende kunder
  • Lukker salg over telefon eller via personlige møder
  • Etablerer og vedligeholder relationer med partnere, investorer og c-suite kunder

 

Hvad vi forventer af dig

Du har en uovertruffen arbejdsmoral med en høj forståelse for urgency. Du har et enormt drive og et ønske om at være den allerbedste til det, du gør. Du tager ejerskab på alt, hvad du gør, er proaktiv og pligtopfyldende. Dertil er du ydmyg, og du deler vores passion for at bygge nye virksomheder. Derudover forventer vi, at du:

  • Har 2+ års erfaring med fremragende præstationer inden for sponsorsalg, mediesalg, B2B eller B2C-salg
  • Har EU arbejdstilladelse
  • Er flydende i dansk og engelsk både skriftligt og mundtligt
  • Er en fremragende kommunikator specielt mundtligt
  • Elsker at opbygge og pleje relationer
  • Har en naturlig evne til at få folk til at føle sig godt tilpas omkring dig

 

Startdato

Så hurtigt som muligt.

Apply for this Job

* Required