Jobbeskrivelse 

Trives du i et tempofyldt miljø, hvor du får et enormt ansvar? Vil du være en del af et ekstraordinært iværksætterteam med unge, motiverede og ekstremt drevne mennesker? Og er du passioneret om datadrevne relationer gennem strukturerede markedsføringsprocesser? I så fald er du muligvis vores Performance Marketing Manager.

 

Om os

CVX bygger Danmarks førende venturekapital investor. Vi investerer i nøje udvalgte vækstvirksomheder i samarbejde med vores mere end 360 aktive angel investorer, og vi har hjulpet mere end 100 virksomheder med at vækste ved at give dem kapital, viden og netværk.

 

Hvad vi tilbyder dig

Som vores Performance Marketing Manager får du muligheden for, at være med til at bygge Danmarks førende venturekapital investor. Ved at give dig ejerskab over vores salg vil vi konstant skubbe dig ud af din komfortzone. Du vil arbejde fra vores HQ i København og for at sikre en kontinuerlig vækstkurve, giver vi dig:

  • Sparring med nogle af Nordeuropas dygtigste talenter, der både vil inspirere og udfordre dig fagligt såvel som personligt
  • International eksponering, hvor du vil udvide dit c-suite netværk
  • Værktøjer til personlig udvikling og træning til at accelere din karriere

 

Dine ansvarsområder

Din primære opgave vil være at blive den bedste til at opbygge vores eksterne markedsføring, hvilket indebærer, at du er ansvarlig for vores:

  • daglige markedsføringsinitiativer til både partnere og virksomheder på SoMe
  • leadgenering af de rigtige prospekter til vores Sales Associates, så vi får de rigtige partnere ind i CVX
  • leadnurturing, så vi sikrer den rigtige journey for vores leads, inden vi ringer til dem
  • eksterne kommunkation til bestyrelsesmedlemmer, entreprenører, direktører og topledere

 

Hvad vi forventer af dig

Du har en uovertruffen arbejdsmoral med en høj forståelse for urgency. Du har et enormt drive og et ønske om at være den allerbedste til det, du gør. Du tager ejerskab på alt, hvad du gør, er proaktiv og pligtopfyldende. Dertil er du ydmyg, og du deler vores passion for at bygge nye virksomheder. Derudover forventer vi, at du:

  • Har 2+ års erfaring med fremragende præstationer inden for marketing
  • Har EU arbejdstilladelse
  • Er flydende i dansk og engelsk både skriftligt og mundtligt
  • Er en fremragende kommunikator specielt mundtligt
  • Elsker at opbygge og pleje relationer gennem brug af data
  • Har en naturlig evne til at få folk til at føle sig godt tilpas omkring dig

 

Startdato

Så hurtigt som muligt.

Apply for this Job

* Required